Aktuelt

Konkurrence for bryggere

Konkurrence: Bryg med en Hjemstavn Gær og vind et kommercielt bryg

Munkebo Mikrobryg har isoleret flere gærstammer fra den fynske natur. Med hjælp fra små bier, som har gjort det hårde arbejde med at opsamle den lokale mikroflora, og derefter hoppet rundt på en petriskål, har vi isoleret og rendyrket 4 gærstammer, som vi nu beder om hjælp til at karakterisere.

20150424_085105 (1)

Konkurrence parametre:

  • Send din øl (10 flasker mellem 33-50 cl) til Munkebo Mikrobryg inden den 2 maj.
  • Det er gratis at være med, men der må kun bruges Munkebo gærstammer.
  • Free Style – bryg ud fra din fantasi.
  • Der uddeles 3 medaljer for bedste øl inden for 3 alkohol-intervaller: 2-5% og 5-7% og 7%+.
  • En særpræmie uddeles for bedste kombination mellem smag/aroma og øllets navn.
  • Én øl bliver kåret som Best of Show. Vinderen får brygget sin øl.
  • Aromatisk øl får højere bedømmelse.
  • Meget humlet øl får lavere bedømmelse (der skal være plads til at gærens karakter kan udfolde sig).
  • Øl i balance mellem frugtestere, humle, malt, alkohol, aroma, får højere bedømmelse.
  • Krydderier er ikke tilladt, kun malt og humle, men sukker er tilladt.
  • Gæringsdata og opskrifter skal dokumenteres og medsendes.
  • Tekst med beskrivelse af bryg-ide er en fordel for bedømmelsen.
  • Munkebo gærfermenteringsskema skal udfyldes – det kan mailes eller downloades.
  • Go for it

Dommere:

Christian Scheffel, Blogger, DØE, Odense
Tine Petersen, Direktør, SPIS! Odense Food Festival
Nina Folmer, Direktør, Rise Bryggeri, Ærø
Christian Andersen, Blogger, Journalist, DØE, København
Carsten Berthelsen, Ridder af Belgien og Ølguru, København
Kasper Wendelboe, Blogger, København
Peter Vad Godtberg Jensen, Blogger, Ålborg
Jannie Røngaard, Krenkerup Bryggeri.
Torben Steenberg, Ølambassadør DØE, Vrads
Thorbjørn Futtrup Jacobsen, DØE, Struer
Jack Dall, DØE, Christiansfeld
Claus Christensen, Brygmester, Munkebo Mikrobryg.

Vi har brygget med alle gærstammer. Her er de data, vi kender til:

Navn: Munkebo001
Kilde: Bi fra biavler Asta Pedersen, Kerteminde.
Alkohol tolerance: mindst 5%, maksimum er ukendt.
Flocculation: God
Fermentering start: hurtig
Attenuation: 76% ved 5% medie
Diacetyl: lav
Temperature range: ukendt, men 19-21C er testet
Aroma: banan

Navn: Munkebo002
Kilde: Bi fra biavler Asta Pedersen, Kerteminde.
Alkohol tolerance: mindst 5%, maksimum er ukendt.
Flocculation: God
Fermentering start: hurtig
Attenuation: 76% ved 5% medie
Diacetyl: lav
Temperature range: ukendt, men 19-21C er testet
Aroma: hindbær/kirsebær

Navn: Munkebo003
Kilde: Bi fra biavler Asta Pedersen, Kerteminde.
Alkohol tolerance: mindst 5%, maksimum er ukendt.
Flocculation: God
Fermentering start: hurtig
Attenuation: 76% ved 5% medie
Diacetyl: lav
Temperature range: ukendt, men 19-21C er testet
Aroma: banan med noter af æble og agurk

Navn: Munkebo004
Kilde: Bi fra biavler Asta Pedersen, Kerteminde.
Alkohol tolerence: mindst 10%, maksimum er ukendt.
Flocculation: God
Attenuation: 78% ved 5%, 74% ved 10% medie
Fermentering start: hurtig
Diacetyl: lav
Temperature range: 18-26C
Aroma: fersken/abrikos.

UPDATE: 17/3. Vi har solgt alle 400 gærstammer og har ikke mere på lager, så der kan ikke købes mere, til vi får fyldt vores lager op igen. Vi henviser til vores webshop for status.

Send en mail til info @ munkebo-mikrobryg.dk med navn/adresse, og overføre: 50 kr. til enten SWIPP/Mobilepay: 50667005 eller paypal: info @ munkebo-mikrobryg.dk,  til dækning af fragt, så sender vi gratis gær efter ønske. Eller kom forbi vores Gårdbutik i åbningstiden fredag 15-18 eller lørdag 11-14. Kun et rør per gærstamme. Det vil være en fordel at opformere gærstammerne i lidt medie, inden start, så der er celler nok.

20151203_110113

Alle vores smagsdommere glæder sig meget til at teste og smage en masse spændende øl.

Vinderne bliver offentliggjort fredag d. 20. maj kl. 17.00 på den Store Scene ved Ølfestivalen i København.

God bryglyst

Munkebo Mikrobryg
Hundslevvej 141
5300 Kerteminde
0045 50 66 70 05

Nordisk Terroir

Øl består af 4 hoved råvarer: Malt, vand, humle og gær

Det fynske bryggeri, Munkebo Mikrobryg, har skabt den første øl i nyere tid med lokale fynske råvarer. I gamle dage havde mange bryggerier deres egen malteri, hvor det 130 år gamle Refsvindinge Malteri nu står tilbage som det eneste på Fyn. Humlen har bryggerierne importeret fra Sydtyskland, og gæren har de fået fra laboratoriet på Carlsberg. I dag køber mange bryggerier humle fra USA, Tyskland eller England, malten kommer fra Belgien eller Tyskland og gæren kommer fra enten USA eller Belgien.

Udvikling Fyn har skrevet ”Fynsk øl lavet af fynske ingredienser er snart en realitet” i og med at malteriet på Refsvindinge Bryggeri er renoveret, og Munkebo har taget udfordringen op og fundet den manglede humle og gær. Udtalt af tidligere brygmester Leif Typkær på Albani: ”Det er helt naturligt, at der igen satses på at lave malt på Fyn til særlige specialøls-produkter, idet en stor del af den maltbyg, som i dag bruges til maltfremstilling, dyrkes på Fyn. Næste skridt kunne være at genoplive den fynske humleproduktion, som er et område, hvor Fyn også har stolte traditioner. Visionen er, at der kan produceres fynsk specialøl, som er 100 % baseret på fynske råvarer og vel at mærke af en høj smagsmæssig kvalitet.”

Ideen var at skabe en øl med råvarer høstet i gåafstand fra bryggeriet

20150923_133158

De sidste mange år, før vores brygmester rejste til Sydtyskland som headbrewmaster, var han rundt i de gamle fynske skove hver sommer for at lede efter egnet humle. Mange af humlerne var ikke aromatiske nok eller havde en forkert aroma. Men der var nogle få, der kunne bruges, og humleplanterne har stået ved sydmuren på Herregården Selleberg de sidste mange år og fået varmen fra sommer solen. Vi har fundet en anden humle ved Herregården Østergård syd for Munkebo med noter af appelsin. I den lille landsby Hundslev, hvor bryggeriet ligger i en tidligere kornmølle, findes en humle, som har lækre noter af citrus. I Odense Zoo ved tigerburet har dyrepasserne fundet en humle, som også dufter af citrus. En mark bagved den tidligere kornmølle skal plantes til med de fire humlesorter i løbet af vinteren, så de kan gro og høstes hver sensommer.

Lokal malt, lokal gærstamme og en lille bi

Lokal fynsk malt er blevet maltet på Refsvindinge Malteri. En gærstamme er blevet isoleret fra overfladen på en af vores nabo Asta Pedersens små bier – en bi som har besøgt masser af blomster omkring bryggeriet og opsamlet den lokale mikroflora. Så ønsket om at brygge en øl med alle råvarer inden for gåafstand er opfyldt. I gamle dage havde alle små husmandsgårde en gærkrans, som blev lagt ned i karret, hvorefter øllet begyndte at gære. Når øllet var færdigt, blev kransen hængt til tørre og kunne bruges til næste brygdag. Vi har fundet den gamle gærstamme igen og har dermed vores helt egen husgær.

Hjemstavn Harvest Ale

snap372

Med friskplukket humle har vi brygget en Harvest Ale i vores nye Hjemstavn serie. Humlen giver friske noter af citrus og har en behagelig bitterhed og en skøn aroma fra gæren, som giver frugtige noter af abrikos i eftersmagen. Vi ser frem til at kunne høste mere humle og lave en større batch næste år. Flaskerne fra 2015 er derfor kun til salg fra vores egen gårdbutik, men vi håber at komme bredere ud med 2016 humlehøsten.

Direktør Claus Christensen siger: “Vores team ser frem til at skabe en fast tradition med humlehøst hvert efterår, hvor vi hygger med en fest bagefter. Vi har skabt den øl, som vi har gået efter i så lang tid. Det har taget 1½ år at isolere en gærstamme, og med renoveringen af det gamle malteri på Refsvindinge var der en brik i puslespillet, som gik op i en større enhed. Folk støtter os ved at ringe og fortælle, hvor der står humle i lokalområdet, som vi kan teste, såsom Odense Zoo, så vi forøge vores humlemark med masser af forskellige lokale sorter.

TV2 liveTV, har været interesseret i at høre vores historie og om, at vi er innovative og går forrest i at skabe øl med lokale råvarer og forskning i gær.

snap402

Fynsk øl på lokale råvarer, 6 min indslag

 

 

 

 

 

 

Claus Christensen, Ejer, Brygmester, PhD
claus@munkebo-mikrobryg.dk
Munkebo Mikrobryg
Hundslevvej 141
5300 Kerteminde
mobil: +45 50 66 70 05

Jul i den gamle kornmølle

1.       December1

Vinterfrosten rev blidt i næsen på den gamle nisse. Han lå på sit loft og puttede sig i høet, som han havde gjort de sidste 53 år. Morgensolen tittede ind gennem en lille sprække mellem plankerne, og vækkede ham. Endnu engang sagde kalenderen december.

Julius var ikke som andre nisser – denne juletid indbød ikke til glæde, pebernødder og samvær med familien. Tværtimod; den indbød ikke til noget, kun at der var endnu en jul, der blot skulle overstås. Gerne hurtigt og gerne uden for mange forstyrrelser. Forstyrrelser var han dog ikke just vant til – der kom ikke mange forbi den gamle kornmølle, som lå i naturskønne omgivelser, langt ude på landet i den lille landsby Hundslev, få kilometer fra Munkebo på Fyn. De få gange han fik lov at vrisse ad nogen, blev det bare til et lille grynt ad katten. Og den tog det ikke så nært. De sidste 15 år havde der faktisk ikke været andre end ham på den gamle kornmølle.

2.      December2.december

Kornmøllen havde været Julius’ hjem de sidste mange årtier. Når man som nisse, bliver mange, mange hundrede år gammel, så gælder det om at finde sig et godt hjem. Så i 1962 da kornmøllen blev bygget, var det her Julius og hans kone slog sig ned. De første 10 år var kornmøllen fyldt med glæde, omsorg, kærlighed og selvfølgelig nissedrillerier op til jul. Men en tragisk julenat i 70’erne, havde vendt op og ned på denne lykke. Julius var vågnet ved at flammerne slikkede op ad loftet i møllen, ilden havde hurtigt fået fat i høet, hvor de lå og sov. Denne tragiske nat, var sidste gang Julius så sin elskede kone. Og med hende, var juleglæden forsvundet. Ilden var heldigvis hurtig slukket og møllen blev reddet, men ilden havde taget kærligheden og glæden fra Julius.

3.       December3

For en nisse, der hader jul, er december en meget lang måned. Normalt bruger nisser tiden til at sylte, bage kager og gøre klar til at feste med de andre nisser. Men ikke Julius. Han var i år – om muligt – mere sur end ellers, og katten fik særligt onde blikke, når den nærmede sig. Julius brugte sine dage på at traske rundt på loftet eller bare vandre rundt i området omkring møllen. Han behøvede ikke være særlig forsigtig på sine ture, da der ikke var mange mennesker, der slog vejen forbi den gamle kornmølle.

Men selv for en gammel, sur nisse som Julius, var det svært ikke at se det smukke i disse omgivelser. Særligt når sneen lå som en tyk, hvid dyne over markerne og fik træerne til at glimte i solen. Eller om sommeren når rapsmarkerne stod i fuldt flor og svajede med deres gule kroner i brisen. Ofte gik han de få kilometer ned til Kertinge Nor, hvor han, tilbragte sine aftener med at kigge ud over vandet, gerne fra toppen af tårnet af Ulriksholm Slot. Herfra kunne han sidde og kigge til Munkebo Bakke, der lå på den anden side af fjorden. Havde han blot haft sin kone hos sig, ville han måske ligefrem have nydt disse aftener.

4.      December4

En decembermorgen blev Julius ikke vækket af den sædvanlige rusken i plankerne eller af solens første stråler. En klirren, bragen og rysten i hele kornmøllen vækkede ham brat. Ved Odins skæg, hvad var det dog der foregik?  fnyste Julius for sig selv. Det var dog utroligt, hvor meget larm, en så lille dum kat kunne forårsage. Arrig kom han i træskoene, og trampede over loftet, hen til sprækken mellem plankerne, hvor han kunne kigge ud over kornmølles gårdsplads.

Og sikke et syn, der mødte ham. Folk slæbte store sække, paller med klirrende flasker, store tønder og maltsække ind i kornmøllen. De råbte opmuntrende og grinende til hinanden, og inden længe var den gamle kornmølle fyldt, som den ikke havde været i mange år. En ny duft steg op på loftet til Julius. Det var en duft af malt, den blandede sig med en aromaen af humle og de arbejderens folks dampende kaffer. En frygtelig tanke ramte Julius – at denne december måned, om muligt, ville blive endnu værre, end de sidste mange han havde oplevet.

5.       December5

Julius var, hvad man kunne kalde, en vaskeægte vikinge-nisse. Han havde boet i omegnen af Kertinge Nor, hele sit liv, og huskede tydeligt dengang vikingerne slæbte deres skibe over slæbestedet mellem Kertinge Nor og Odense Fjord. Og han huskede i 1659, da soldaterne gik i land ved Kerteminde, blot 10 kilometer fra Munkebo, og besejrede svenskerne. Nogle år forinden havde svenskerne besat Munkebo, og de ville have fingre i kirkesølvet. De fandt det aldrig, for nisserne i byen havde sørget for at gemme det godt af vejen. Først et par hundrede år senere, var Julius med til at sørge for, at Munkeboskatten blev fundet og er nu udstillet på nationalmuseet, hvor hans granfætter, Museumsnisse Tibertus Støvfager, have lovet at passe godt på skatten. En tid havde Julius også boet hos fæstebonden Thomas Christensen, der boede i Munkebo. Da den danske hær engang skulle passere Munkebopasset, for at komme til Odense, blev Thomas Christensen valgt som vejviser. Sidenhen hjalp han mange gennem passet, og endte derfor med at være en vigtig brik i den danske hærs rejse over det nordøstlige Fyn. Disse var blot nogle af de øjeblikke, der gjorde ham særlig stolt og varm om hjertet, af at kunne kalde sig nisse af Kertinge Nor. Han mindes stadig da han var med på togter og om natten sneg sig op foran i vikingeskibet og kiggede ud over havet. Duften af saltvand, måneskinnets bløde lys ned over de sovende vikinger og de beroligende lyde fra reb og sejl.

6.      December6

Julius havde oplevet en masse og var efterhånden en gammel nisse. Derfor mente han også, at det kun måtte være både ret og rimeligt, at han fik lov til at leve sit ensomme liv i fred, indtil den dag han engang måtte stille træskoene og kom til Asgaard.

De gamle vikinger skulle ikke tro at de slap for drillerier, bare fordi de blev hentet til Asgård. Det var en helt særlig sal på Folkvang, Frejas kongsgård som nisserne boede på. Der skulle de passe på Vikingerne som de altid havde gjort, i generationer af nisser. Freja skulle være så smuk og være rigtig sød ved nisser. Men der måtte tilsyneladende have en anden plan for ham i Asgård, så han passede på den gamle kornmølle til hans tråd blev klippet over og han blev hentet af en valkyrie.

For siden den morgen, hvor møllen var blevet fyldt med sække af malt, poser af humle og kasser med flasker, havde der ikke været megen fred. Godt nok rendte der ikke mange rundt i Julius’ kornmølle. Men ’brygmesteren’, som han havde hørt nogle af menneskene kalde ham den krølhårede, formåede at lave skrækkeligt meget larm på egen hånd. Allerede før hestene Alstærk og Årvågen havde trukket Sol’s vogn over himlen og endnu før hanen Gyldenkam havde galet dagen i gang, startede den krølhårede brygmester larmen i kornmøllen.

Den brygmester kunne alene lave spektakel, som var ragnarok brudt ud.

7 December7.december

Julius havde håbet på, at brygmesterens besøg, ville være kortvarigt, men ud fra det, han kunne se, så frygtede han, at et kort besøg vist ikke var, hvad brygmesteren selv havde i tankerne. Julius havde udsigt til rækkevis af maltsække, poser, spande og kasser. Der stod bøtter med kapsler og særligt et enormt monstrum, der kun havde én funktion, og det var at larme – Julius kunne i hvert fald slet ikke forestille sig, hvad den ellers kunne bruges til. Måske skyldes det, at det i det hele taget var svært at tænke, når monstrummet arbejdede. Men Julius var en garvet og dreven nisse. Så mon ikke han kunne hive et par gode gamle drillerier ud af ærmet? Så ville brygmesteren være ude før vintersolhverv, det måtte være sikkert og vist.

For første gang i lang tid faldt Julius, den aften, i søvn med et lille smil om læberne. Snart ville kornmøllen være lige så stille og fredfyldt, som den havde været de sidste mange år.

8.      December8.december

Ikke langt fra Julius’ kornmølle, lå landsbyen Ladby. Julius huskede tilbage til dengang stormanden var blevet begravet. Det havde været en festlig begivenhed, for stormanden var ikke en hr.- hvem-som-helst. Med sig i graven fik han sit vikingeskib, sine heste og hunde. Alt det skulle med til livet efter døden.

Julius huskede også dengang i 1933, da han hjalp bonden på Nymarksgård med at finde stormandens kranium og han huskede, hvordan selve skibet blev gravet frem i årene efter. Ak ja, der var sandelig mange minder fra dengang Munkebo og omegn husede vikinger. Stormanden blev kaldt ”Ladbykongen” og boede på en smuk vikingeborg på toppen af Munkebo Bakke.

Julius overhørte en dag brygmesteren snakke med menneskene fra museet om Ladbykongen. De snakkede om at museet var i gang med at få bygget en kopi af Ladbyskibet, og at de ønskede at hylde både skibet og Ladbykongen. Derfor skulle brygmesteren åbenbart brygge en øl.

Julius fnyste og tænkte ved sig selv, at det dog var en grinagtig tanke – at folk nu til dags troede, de kunne brygge en rigtig vikinge-øl.

9.      December9.december

Julius var ingen nybegynder i disciplinen nissedrillerier. Han vidste at det handlede om planlægning, strategi og timing.

Først måtte han studere, observere og – ja, slet og ret – lære brygmesterens rutiner og arbejdsvaner at kende. Så hans plan om at fordrive ham fra kornmøllen kunne lykkes. Her ville en pebernød i skoen eller salt i sukkerskålen, ikke være nok. Der måtte skrappere midler til. Så når brygmesteren fremover trillede ind på kornmølles gårdsplads om morgenen, ville Julius være oppe og klar til kamp.  Han skrev sig alle brygmesterens vaner bag øret. Især bed han mærke i at brygmesteren var en meget hårdtarbejdende mand. Han havde til tider for mange ting på sin tallerken, hvilket medførte at han ikke altid kunne huske fra sin næse til sin mund. Så mange ting blev i hast kradset ned på en lille seddel, inden en ny tanke og ide fejede den forrige af vejen.

Uhh, nu bliver der åbnet op for posen med de gode gammeldags drillerier, tænkte Julius til sig selv, inden han trak tæppet over sig og pustede lyset og smilede over alle de andre drillerier han havde lavet igennem tiderne.

10.   December10

Endnu en december morgen oprandt, og Julius vågnede op til den sødeste duft. Han blev ført flere hundrede år tilbage, og stod pludselig blandt store træskibe, tjæreduft, vikinger og bægre der flød over med øl. Rigtig øl. Julius vippede ud af sit hø og listede irriteret hen til sprækken, for at se, hvad der foregik i kornmøllen. Han kunne se en stor sæk i hjørnet, der var fyldt med noget, der lignede træ. Træspåner? Julius rynkede på næsen. Det havde intet med øl at gøre. Han vidste at brygmesteren ikke havde den ringeste anelse om, hvordan rigtig øl skulle laves. Julius rystede opgivende på hovedet, men så blev hans blik blev fanget af det, der stod på sækken. ”Spåner af Ladbyskibet”. Hjertet var nær hoppet ud af brystet på ham. Hvad i den sødeste grød, bildte de pokkers mennesker sig ind? De havde – ved Odins skæg – hugget et af de få fysiske minder fra Vikingetiden op, bare for at lave en rigtig vikinge-øl? Det var et skridt for langt at gå, i Julius øjne. Nu måtte galskaben stoppe. Med kun 12 dage tilbage til Vintersolhverv så planen måtte sættes i værk. Julius var rasende..   den dumme brygmester skulle ud af hans elskede kornmølle.

11.   December11.december

Julius havde siddet til langt ud på natten for at planlægge og forberedte dagens strabadser. Ja, det var faktisk længe siden, at Julius havde moret sig så meget, det måtte han indrømme. Da brygmesteren mødte ind om morgenen, have Julius været i gang med nål og tråd om natten, og byttet om på navneskiltene på alle maltsækkene. Så chokolademalten nu i stedet lå i sækken, hvor viennamalten burde være. Og viennamalten lå nu i sækken, hvor pilsnermalten før havde været. Poserne med humle var på magisk vis også blevet forbyttet, så brygmesteren måtte bruge mange, mange timer på at finde rede på ingredienserne, i stedet for at brygge øl. Julius så grinende til, mens brygmesteren rev sig i håret, og knoklede på med at lugte sig frem til, hvilken malt og humle, som skulle bruges i dagens bryg.

Så kunne brygmesteren måske lære, at man ikke skal drille en drillenisse. Hævnen for Ladbyskibet, var sat i spil.

12.   December11

Den store tavle på brygmesterens kontor, var sirligt opdelt efter hvilke lande han forhandlede med, hvilke arrangementer han skulle til og hvad der skulle brygges. Derudover var tavlen fyldt med sedler. Der var små gule sedler med hastigt nedkradsede noter, idéer, opskrifter; print af ordresedler til distributører i ind- og udland; oversigter over hvilke markeder, messer og aktiviteter brygmesteren skulle deltage i. Det ville godt nok være ærgerligt, hvis nogle af disse sedler blev byttet rundt – eller måske ligefrem forsvandt, grinede Julius for sig selv. Så ville den kære brygmester komme i problemer. Så samme nat, efter brygmesteren havde forladt den gamle kornmølle, gik Julius i gang på kontoret. Opskrifter blev skrevet om, så der pludselig manglede en ingrediens; ordresedler forsvandt og aktiviteter blev byttet rundt. Julius kiggede stolt på sit værk. Hvis ikke man vidste, hvad man skulle kigge efter, så ville det ikke være til at se at han havde været på spil. Det var netop sådan et rigtigt nissedrilleri skulle være – lille nok til ikke at blive opdaget med det samme, men stort nok til at skabe tilpas meget kaos. Han gik tilfreds op på sit loft, og smed sig i høet – en god dags arbejde var klaret. Nu kunne han bare vente, og se hvordan brygmesteren rev sig i sit krøllede hår, når tingene begyndte at falde fra hinanden. Julius døsede hen, til lyden af tunge hagl, der slog mod møllens tag, men pludselig blev han vækket ved at det bankede på kornmøllens gamle port.

13.   December13.december

Julius vågnede med et sæt. Ved Odins skæg, hvem banker dog på midt om natten? Han trampede arrigt over gulvet, og hen til sprækken, hvor han kunne se ud på gårdspladsen. Og der, foran den store port, kunne han netop skimte en lille skikkelse i haglvejret. Hvem kunne det dog være? Han trampede ned til porten og åbnede lugen lige nøjagtigt nok til at han kunne stikke sin røde næse ud og udsende nogle grimme bandeord og skændsler. Pludselig blev lugen hevet op på vidt gab og den lille skikkelse styrtede forbi Julius ind i kornmøllen. Julius stod som forstenet – det var dog den frækkeste opførsel, han nogensinde havde oplevet. Ikke alene stod en ubuden gæst og hamrede på hans dør midt om natten, men minsandten om denne gæst ikke også inviterede sig selv indenfor i hans, Julius’ kornmølle. Som var kornmøllen et vandrehjem, hvor man kunne komme og gå som man havde lyst. Han vendte sig arrigt, og kiggede lige ind i et par store, smilende blå øjne. Øøøøøøøj, hvor var det godt du var hjemme, hvinede de store blå øjne. Foran Julius stod en gennemblødt, 2 fod høj pige med en nissehue slaskende ned ad ryggen. Hun havde røde kinder og strålende øjne og lignede en, der havde været ude i det frygtelige vejr i flere timer, sådan som hun stod der og rystede. Julius vidste hverken hvad han skulle sige eller gøre – det var meget længe siden han havde haft andet selskab end katten, og nu stod her en nisse. Den gennemblødte nisse lod dog ikke til at bemærke, at Julius havde mistet evnen til at tale, og hun begyndte ivrigt, med store armbevægelser, at fortælle om sin rejse. Hun var slotsnisse fra Kongens Have i Odense. Efter de var begyndt at bygge hele midtbyen om, havde hun besluttet sig for at tage på juleferie hos sin fætter, for at komme væk fra al spektaklet. Fætteren var herregårdsnisse på Selleberg, og det var her hun var på vej til. Men pludselig blev hun fanget i et forfærdeligt haglvejr, så da hun nåede til kornmøllen, havde hun besluttet at søge ly for natten og uvejret her. Julius fik mælet tilbage og gjorde det klart for den gennemblødte nisse, at det kunne overhovedet ikke komme på tale, at hun kunne blive natten over. Hun havde åbenbart ikke hørt Julius, for hun havde hurtigt fundet frem til Julius’ halmbunke på loftet. Hun stødte et hvin og gjorde sig det behageligt. Der gik ikke mange øjeblikke før hendes åndedrag blev tunge, og hun var faldet i søvn. En enkelt nat kunne vel ikke skade, tænkte Julius. Vejret var jo også ganske forfærdeligt, så han besluttede hurtigt, at hun kunne blive – men kun for i nat! Hun ville blive smidt på gaden som det første i morgen tidligt. Det var sikkert og vidst.

14 December14

Da Julius stod op, var den gennemblødte nissepige fra aftenen før ikke til at se nogle steder på hans loft. Perfekt, tænkte Julius, så havde han da én ting mindre at skulle bekymre sig om i dag. Han ville sidde klar for at se, hvordan brygmesterens dag ville forløbe, efter Julius havde været på spil på kontoret. Han nåede dog knap at sætte sig til rette foran sprækken, før han forskrækket sprang op igen, ved lyden af et højt hvin. Den gennemblødte nissepige – der over natten nu var blevet tør – viste sig at hedde Gunlød – stormede ind på loftet med et begejstret udtryk i ansigtet. Om Julius var klar over, hvad der var at finde i kornmøllen? Om han vidste, at der stod tanke med øl – rigtig øl? Og at hun næsten ikke kunne huske, hvornår hun sidst havde oplevet duften af humle fra de dampende kar, og det endda selvom hun havde boet klods op af et stort bryggeri i mange år. Julius måtte absolut være den heldigste nisse i hele riget; tænkt at bo ovenpå et sted, der lavede rigtig øl. Hun kunne slet ikke skjule sin begejstring; hun sprang rundt på loftet, greb katten og gav den en svingom, inden hun i et elegant spring, stod foran Julius. Hun stod så tæt, at deres næser næsten rørte ved hinanden, og hun havde et bedende udtryk i øjnene; ååååh om hun ikke nok måtte blive hos  Julius et par dage, så hun kunne få lov at se, hvordan øllen bliver brygget? Ikke på vilkår, vrissede Julius. Det var hans mølle, og der var ikke plads til flere nisser her. Han havde været mere end gæstfri, men hun måtte hellere se at komme videre, for han havde en masse, han skulle nå. Julius satte sig igen på gulvet foran sprækken, og vendte blikket mod kontoret

15 December15

Brygmesteren trillede i det samme ind på gårdspladsen. Julius vendte hele sin opmærksomhed mod ham. Og der gik ikke mange øjeblikke, før kaos brød løs. Brygmesteren havde åbenbart en vigtig kunde i røret, for han stod febrilsk og spejdede på tavlen, for at finde ordresedlen. Det var, tilsyneladende en mulig åbning for at få bryggeriet ind på et nyt eksport marked, og en stor ordre, skulle pakkes og sendes til udlandet i dag. Brygmesteren endevendte alle bunkerne af papirer, der lå på skrivebordet, samtidig med at han forsøgte at holde kunden hen. Julius skreg af grin, klappede sig på låret og han rullede rundt på gulvet. Da han igen kunne samle sig og havde fået tørret tårerne af kinderne, kiggede han op og fik øje på Gunlød. Hun lignede slet ikke den fjollede nissepige, der for få øjeblikke siden havde svunget katten rundt i en vals. Hendes øjne lynede af raseri, og hendes arme lå stramt over kors. Det var aldeles ikke en passende opførsel for en nisse, tordnede hun. Nissers opgave var at sprede glæde og julestemning – ikke at skabe kaos og problemer. Nu blev Julius også hidsig; han sprang op og råbte, at hun aldeles ikke havde noget at skulle have sagt i hans mølle og hvad lavede hun i øvrigt stadig her. De fortsatte mundhuggeriet, og lagde slet ikke mærke til, hvad der foregik nede på kontoret. Brygmesteren havde til sidst fået startet sin computer op og fundet ordresedlen i sin indbakke. Krisen var afværget og han faldt udmattet om i sin stol. Dagen var kun lige begyndt, men han kunne allerede mærke, at det ville blive en hård en af slagsen. Og han fik ret!

16  December16.december

Julius’ humør var nu virkelig i kulkælderen. Lige meget, hvad han havde sagt eller gjort, så nægtede Gunlød at forlade kornmøllen. Hun havde åbenbart fundet, at der var brug for hende i kornmøllen. Og ikke nok med det, Gunlød havde brugt natten på at rydde op på tavlen i kontoret, så brygmesteren ikke længere risikerede at gå glip af vigtige arrangementer eller miste vigtige informationer! Hver eneste gang Julius forsøgte at forpurre brygmesterens gøren og laden, fulgte Gunlød efter og afværgede den planlagte katastrofe. Hun var tilbage i sit glade humør, og det var som om at der strømmede julemusik ud i rummet, hvor end hun gik. Hun sørgede også for at der stod risengrød på bordet til Julius morgen, middag og aften. En sand plage, det var, hvad hun var. Heldigvis havde hun ikke opdaget alle Julius’ narrestreger. En af de nye opskrifter, som brygmesteren var kommet på, havde Julius ændret på uden at hun eller brygmesteren havde opdaget noget.

17    December17

En anden ny øl, var netop under udvikling i bryggeriet. Den skulle være klar til vintersolhverv, hvor den skulle bruges til den store fest, som bryggeriet ville afholde for byens folk. Julius fnyste endnu engang hånligt, men Gunlød var ikke enig. Den nye øl skulle laves til ære for Revningekvinden – en lille bronzefigur af en kvinde, var blevet fundet i en nærliggende by, Revninge. Figuren havde ligget i jorden i over 1200 år, og ville nu blive æret med en øl. Gunlød fortalte begejstret om dengang hun for mange år siden, havde boet hos Revningekvinden. Hun var den smukkeste kvinde i byen og havde mange bejlere. Når hun på sine daglige gåture var ude for at plukke havtorn, stod mændene hele vejen langs hendes sti, og spændte musklerne for at vinde hendes hjerte. Gunlød greb hvinende fat i Julius, og rystede ham voldsomt mens hun begejstret foreslog at der burde tilsættes havtorn til øllen. Julius vred sig fri, men tænkte at det faktisk ikke var nogen dårlig ide. Det ville alligevel tage lidt tid endnu, før han havde fået jaget brygmesteren væk, så han kunne vel lige så godt få lidt ud af det, imens han var her. Så den aften, gik Julius atter ned på kontoret for at ændre på øl-opskrifter. Denne gang ændrede han dem bare ikke til det værre – derimod fik han skrevet havtorn på opskriften til Revningekvindens bryg, og når han nu var i gang, så havde han da egentligt også et par gode forslag til nogle af de andre nye øl.

18  December18

Brygmesteren kløede sig forvirret i krøllerne, da han om morgenen mødte ind, og kiggede sine opskrifter igennem. Han mindedes ikke at have skrevet havtorn på opskriften til Revningekvindens bryg – det måtte have været en stressende dag han havde haft, da han skrev den opskriften ned. Men ikke desto mindre, lød det godt – og havtorn havde jo også været brugt i mad og øl i vikingetiden.

Han gik i gang med dagens arbejde, hvor der også skulle brygges en masse juleøl som skulle sendes ud, så folk kunne få dem til julemaden. Hvad han ikke havde opdaget var, at dette var den opskrift som Julius havde ændret på. Faktisk vidste Julius allerede nu, at det ville blive en ganske forfærdelig øl. Brygmesteren var ved at være mærket af julestressen, for ikke at nævne alle de mystiske ting der var sket i bryggeriet her på det sidste. Så han opdagede ingenting, og gik i gang med at brygge. Julius måtte holde et glædeligt udbrud inde i sig selv for ikke at vække mistanke hos Gunlød. Så ville hun jo bare komme rendende og gøre det hele godt igen.

 

19    December19

En helt forfærdelig lugt havde bredt sig i kornmøllen. Gunlød kiggede anklagende på Julius, og spurgte, hvornår han sidst havde været i bad. Julius skulede til Gunlød, for han huskede med gru, tydelig den frygtelige aften i 1965, hvor hans kone havde tvunget ham i bad. Han var blevet skrubbet både bag ørerne og mellem tæerne. Så han måtte være ren nok for de næste 100 år, mente han. Det var Gunlød nu ikke helt enig i. God nisseskik tilsagde nemlig, at man badede mindst én gang for hvert halvtredsindstyvende år. Og nu passede det jo så fint, at der netop var gået 50 år siden sidst. Så Julius kunne ikke undslå sig, og måtte med skræk se at den store nissevaskedag nærmede sig med hastige skridt. Gunlød fik fat i en tom tank, fyldte den med varmt vand og sæbe, og fik beordret Julius derned. Her kunne han så ligge og plaske rundt, indtil han var helt opløst og lignede en runken sveske. Vandet i tanken havde også næsten samme farve, så det havde vist været på høje tid, at Julius fik vasket nullermændene mellem tæerne væk.

Brygmesteren havde også undret sig over lugten i kornmøllen, men han var nu mere bange for at det kom fra tankene med den nye øl. Så han travede frem og tilbage i kornmøllen mens han grublede over, hvad der dog kunne være galt.

 

20.       December20

Brygmesteren så mere og mere grå ud i hovedet, for hver gang Julius så ham. Julius smilede for sig selv, for han måtte snart være en knækket mand, og så ville han med garanti forlade Julius og have kornmøllen for sig selv igen. Brygmesteren havde stadig ikke kunnet finde ud af, hvad der dog var galt med øllen. For selvom Julius havde fået sig et bad, og den værste lugt nu var fjernet fra møllen, så var der dog en stank, der endnu holdt ved. Og ganske som brygmesteren havde frygtet, så kom det fra tanken med den nye juleøl. Julius havde faktisk ikke set brygmesteren så bekymret før. Men julen stod også for døren, og brygmesteren kunne jo ikke sende denne forfærdelige juleøl på markedet, det vidste Julius. Altså så det ud til at Julius held var ved at vende til det gode.  Selv ikke dette, kunne Gunlød klare at gøre godt igen. Hun var trods alt bare en kirkenisse, og havde altså ikke den store forstand på ølbrygning. Så i takt med at brygmesterens humør dalede, lod det til at Julius’ humør steg. Gunlød skulede til Julius. Det var efterhånden begyndt at gå op for hende, at der nok var noget, der var gået hendes næse forbi. Og når der var noget, der gjorde Julius så glad, og brygmesteren så ulykkelig, så måtte det sandelig være en katastrofe der var under opsejling. Så hele dagen fulgte Gunlød i hælene på Julius, for at se om hun kunne få afsløret, hvad han gik og pønsede på.

 21.      December21

Julius vågnede op til et vredesudbrud af dimensioner. Brygmesteren havde siddet i kornmøllen hele natten, for at finde ud af, hvad der dog var galt med øllen. Og efter hvad Julius kunne høre, så havde han nu opdaget det. Julius smilede for sig selv. Han puttede sig endnu bedre til rette i halmen, og lå med et smøret smil om læberne. Gunlød havde holdt øje med brygmesteren hele natten gennem sprækken, og det var nu også gået op for hende, hvad det var Julius havde gjort. Der var 3 dage til juleaften, og brygmesteren stod med tankevis af udrikkelig øl. Gunlød kiggede med harme på Julius. Hvordan kunne en nisse kunne være så tømt for juleglæde, at han kunne gøre noget så ondskabsfuldt? Hun begyndte at råbe ad Julius, og forlange at han gjorde det godt igen. Med lidt julemagi kunne Julius nemt få brygget en ny portion juleøl over natten. Så kunne den være klar til at blive tappet og sendt ud til butikkerne i god tid inden jul. Han vidste, hvordan man lavede øl, og med brygmesterens opskrift, ville det være en snild sag. Julius vrissede ad Gunlød; nu var han så tæt på at blive af med brygmesteren, at han i hvert fald ikke ville ødelægge det for sig selv, bare for at redde juleglæden. Han var sikker på, at der ikke gik mange timer, før brygmesteren havde pakket sine ting, og var på vej videre. Men timerne gik og Julius så ikke brygmesterens ting blive pakket.

22. December22.december

Dagen for vintersolhverv oprandt. Det var idag at Julius skulle drikke Jól, hilse på de gamle guder og mærke at solen vender tilbage men Julius’ plan var slået fejl. Brygmesteren var stadig at finde i kornmøllen, selvom han var tæt på at være en knækket mand. Julius var ved at give op. Måske var han snart for gammel til at være en rigtig drillenisse. Så da brygmesteren trillede over gårdspladsen, lå Julius stadig med hovedet begravet i halmen og nægtede at stå op. Han måtte have døset lidt, for pludselig hørte han en lyd, der gjorde ham stiv af skræk. Loftlugen til hans loft, blev smækket op. Julius lå midt i halmen lige ved loftlemmen. Hvis brygmesteren stak sit krøllede hovede op gennem lugen nu, så ville Julius blive opdaget. Det var sikkert. Men der kom ikke noget krøllet hoved op ad lugen. I stedet kom en arm med en flaske øl. Øllen blev sat på gulvet ved siden ad lugen, før lugen igen blev smækket i. Julius kiggede mistænksomt på flasken. Han listede forsigtigt hen til den, og læste ”Ladbykongens øl” på etiketten. Han vendte og drejede flasken i hånden – øllen de havde lavet ved at hugge ladbyskibet op. Vreden, nej raseriet brusede op i Julius. ”Ristet på spåner fra det ny Ladbyskib”. Hvad var nu det? ”Det ny Ladbyskib” – altså havde de ikke været i gang med at hugge Ladbykongens oprindelige vikingeskib op. De havde i stedet brugt spåner, der var til overs efter det nye skib var blevet bygget. Lettelsen var så overvældende, og duften af øllen var så sød, at Julius satte den for munden uden at tænke over det. Hvilken fryd? Så blev han igen hensat blandt de gamle vikinger. Julius mærkede glæden strømme ind over sig. De sidste mange årtiers vrede og ensomhed forsvandt som dug for solen, samtidig med at øllen bredte sin varme i kroppen. Julius mærkede for første gang i lang tid, juleglæden brede sig i kroppen. Men denne glæde blev hurtigt afløst af en kold rislen ned af ryggen. Hvad var det dog han havde gjort? Han havde ødelagt brygmesterens juleøl, og frarøvet folk en del af den juleglæde, der kommer af at nyde en rigtig juleøl. Gunlød havde ret. Med en ordentlig portion julemagi, så kunne han rette op på det kaos, han havde skabt. Men med kun to dage til juleaften, så var det Julius, der var ved at være presset.

23. December23.december

Det var endnu en smuk december morgen, og Julius kunne snart ikke holde øjnene åbne. Han havde siddet hele dagen i går og ventet på at brygmesteren skulle forlade kornmøllen, så han kunne komme i gang med at brygge øl og rette op på det kaos, han havde skabt. Selv med hjælp fra en stor portion julemagi, havde det været en meget travl nat. Julius havde løbet frem og tilbage mellem maltsække, humleposer, brønden ude foran kornmøllen og alle tankene. Selvom Gunlød ikke vidste det fjerneste om ølbrygning, havde hun efter præcise instruktioner fra Julius, hjulpet til og været med til at få øllen brygget inden brygmesterens bil trillede over gårdspladsen. De havde knoklet som aldrig før, og nåede netop lige at smække loftlugen i til loftet, da brygmesteren trådte ind på bryggeriet. Med det samme forsvandt den grå farve fra hans ansigt – kornmøllen stank ikke længere. Nu bredte der sig i stedet for en sød, krydret duft; præcis ligesom han havde forestillet sig juleøllen ville dufte. Han duftede fennikel, blommer og rosiner, blandet med appelsin og nellike. Brygmesteren kunne ikke tro det; han styrtede ind til tankene, fik tappet en smagsprøve og prøvesmagte den nye øl. Og hvilken fryd!. Juleglæden flød med øllet og spredte sig varmt i hele brygmesterens krop. Julius og Gunlød fulgte spændt med fra loftet, og da de så brygmesterens saglige ansigtsudtryk, lød der et glædesudbrud fra dem begge. Julius greb Gunlød under armen, og satte i en vals over loftet. Hun blev svunget rundt, indtil de begge to udmattede og med røde kinder faldt om i halmen. Julius kunne nu roligt tage sig en tiltrængt lur, med viden om, at øllen blot manglede at blive tappet på flasker og få sat mærkater på, før den var klar til at sendes ud til butikkerne og de tørstige mennesker, til juleaften.

24.  December24

Julemorgen oprandt. Selvom brygmesteren havde tappet flasker hele dagen forinden, havde han været nødt til at arbejde til langt ud på natten, for at nå at blive færdig. Julius og Gunlød havde givet en lille hånd til med lidt julemagi, så det store larmende monstrum, der havde vist sig at sætte mærkater på øllene, havde arbejdet en smule mere effektivt. Snart rullede flere store lastbiler ind over gårdspladsen, og der blev kørt juleøl i litervis afsted. Juleglæden var reddet og brygmesteren smilede glad og træt, da han så den sidste lastbil rulle ud. Han havde vist brug for en stille og rolig juleaften.

Der var på magisk vist blevet sendt en kasse juleøl og en stor portion risengrød op på loftet til Julius og Gunlød. Så den aften blev der holdt en kæmpe fest. Gunløds fætter og hans kone kom fra Selleberg, og der kom nisser fra de omkringliggende gårde, herregårde og slotte. Det var længe siden Julius havde været så lykkelig som han var nu, mens hans sad mellem alle disse glade ansigter.

Han havde måske fået en juleøl eller to for meget, for da aftenen var ved at gå på hæld, kunne han ikke dy sig for at stjæle et kys fra Gunlød og hendes øjne smilede så smukt som det dybe blå salte hav. Farven blussede op i deres kinder, og Julius kunne ikke lade være med at smile. Det havde trods alt, været en god december.

Høstfest program og info

Høstfesten af arrangeret af Munkebo Mikrobryg med støtte fra Kerteminde kommune, Turistudviklingspuljen og Haven ved Havet.

Høstfest på Bakken er tænkt som en årlig folkefest, med gratis adgang, lokale bands, grill og masser af kolde fadøl.

Der er plads til 400 biler og direkte busser fra Odense og Kerteminde, Vi forventer mellem 3000-5000 glade gæster.

10421459_1098614470164181_6149929221774005786_n grpbild Hasse & Andreas

 

 

 

 

Holmen Hustlers              Full Moon Fever        Undercover

PROGRAM:   kan dowloades her

kl. 10.00: Høstfesten åbner med velkomsttale af Munkebo Mikrobryg

kl. 10.00: Fadøl, sodavand, klar fra 32 haner.

Musik program:
kl. 11.00 – 11.45 – Undercover
kl. 12.00 – 12.50 – Undercover
kl. 13.15 – 14.15 – Full Moon Fever
kl. 14.30 – 15.35 – Full Moon Fever
kl. 15.45 – 16.50 – Holmen Hustlers

kl 11.00-16.00: Grillede frankfurter med brød

kl. 17.00: høstfesten lukker og vi siger på gensyn.

Ud fra Munkebo Mikrobrygs sortiment på ca 25 forskellige øl, er 10 varianter på FAD til Høstfest på Bakken 2015, fordel på 32 haner og serveret af 18 bartendere. Der er 7000 liter øl klar.

Hjemstavn Ale (dansk ale)
Gyldenkam (amerikansk wheat ale)
Folkvang (weissbier)
Hejmdal (coconut wheat ale)
Ladbykongens Øl (porter med ladby-vikingeskib)
Revningekvindens Bryg (ny release, havtornpilsner)
Hel (munchen helles)
Hermod (engelsk pale ale)
Valhal (amerikansk pale ale)
Gleipner (black Imperial india pale ale)
Sodavand: Pepsi Max, Fanta samt kildevand

Husk at lytte til vores radiospot på Skala FM[/audio]

Flere bryggerier og et mål

Selv om man er konkurrenter, kan man sagtens arbejde sammen, Fynsk Bryggerisamarbejde er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre, at alle 19 fynske bryggerier arbejder sammen om et fælles mål.

Malteriet på Refsvindinge Malteri,der er et 130 år gammel malteri og bryggeri, er netop blevet renoveret, så det nu er muligt at få lokalt malt igen. Det bliver blandt andet brugt til Hjemstavn Ale fra Munkebo.

download20150610_164430 20150611_082048

 

 

 

 

Høstfesten på Munkebo Bakke, arrangeret af Munkebo Mikrobryg, er et andet godt eksempel. Det er en god gammeldags Høstfest med lokale bands, og masser af koldt øl på hanerne og massivt støttet lokalt, men også støttet af andre bryggerier.

Der vil være 32 haner med 10 slags Munkebo øl fra Hjemstavn til Gyldenkam og Folkvang og 18 bartendere på arbejde, men også for at sende et signal om at bryggerier kan arbejde sammen, så andre bryggerier er med på dagen som gæstebartendere.

Bryghuse, som sender en gæstebartender, er: Thisted og Grauballe fra Jylland, Coisbo fra Fyn og Kongebryg fra Sjælland. Vi ser frem til at arbejde side om side med jer.

downloaddownload (1)images (1) images

 

 

 

 

Åbent fra 10.00-17.00, Munkebo Bakke, lørdag den 29. august, Gratis adgang

Velkomsttale af Munkebo Mikrobryg 10.00

Musik programmet er:
kl. 11.00 – 11.45 – Undercover
kl. 12.00 – 12.50 – Undercover
kl. 13.15 – 14.15 – Full Moon Fever
kl. 14.30 – 15.35 – Full Moon Fever
kl. 15.45 – 16.50 – Holmen Hustlers

32 haner med fadøl:
Gyldenkam (amerikansk wheat ale)
Folkvang (weissbier)
Hejmdal (coconut wheat ale)
Ladbykongens Øl (porter med vikingeskib)
Revningekvindens Bryg (release, havtornpils)
Hel (München helles)
Hermod (engelsk pale ale)
Valhal (amerikansk pale ale)
Gleipner (Black Imperial India pale ale)
Hjemstavn Ale (dansk ale)

2 haner med sodavand og kildevand

Mad fra 11.00
Grillet frankfurter med brød

Gratis adgang, plads til 400 biler og direkte busser fra Odense og Kerteminde.

Arrangeret af Munkebo Mikrobryg med støtte fra Kerteminde Kommune og Haven Ved Havet.

Mad og drikke må ikke medbringes

En tradition fra 1700 tallet er på vej tilbage

De flittige fynske bier har leveret gæren til både ”Hjemstavn Ale” og ”Hjemstavn Brød”.

Øl består af fire hoved-råvarer: Malt, vand, humle og gær. Normalt bliver der brugt tysk gær til tyske stilarter som hvedeøl og amerikanske gærstammer til amerikanske stilarter som pale ale. Men med isolationen af øl-gæren fra den fynske mikroflora er det nu muligt at brygge en ægte dansk ale med danske råvarer. Råvarerne til brygning af øl minder meget om brød, hvor råvarerne er mel, vand og gær.

Hjemstavn Brød med håndværk fra de gamle traditioner.

I gamle dage samarbejdede bagerierne med bryggerier i nærområdet, hvor de kunne få leveret frisk gær, men i 1800-tallet opfandt man en metode til at presse gær i blokke og sælge gærpakker, så bageren ikke længere behøvede at samarbejde med bryggerierne. Den tradition er nu på vej tilbage. Frisktappet gær fra produktionen af Hjemstavn Ale serien bliver leveret til de lokale håndværksbagerier som Eskelund i Langeskov, Clausen i Kerteminde og Torvebageriet i Munkebo, som alle ligger inden for 10 minutters kørsel fra den tidligere kornmølle, hvor teamet fra Munkebo Mikrobryg huserer. Flere har vist interesse for den gode gær fra Munkebo, og en Michelin restaurant, Gastromé i Århus, vil gerne servere Hjemstavn Ale og Hjemstavn Brød sammen og er med i det team, som er ved at teste gærens forskellige egenskaber.

Fortolkning af hver bagers håndværk, release af brødet på Eskelund bageri lørdag 15/8 kl 10.00.

Brødet bliver solgt under ét navn, Hjemstavn Brød, og vil være en egen fortolkning af hver bagers idé og håndværk. Bageren henter gæren gratis hos bryggeriet, og resten er op til det gamle bagerhåndværk. Alle brød, der er bagt med gær fra den lille fynske bi, bliver solgt med en bandole fra Munkebo Mikrobryg, så man kan se, hvor traditionerne stammer fra. Direktør Claus Christensen siger: ”Da jeg testede, om hjemstavn-gæren kunne bage brød, var jeg bare nysgerrig for at teste gærens egenskaber. Da det smagte fantastisk, ringede jeg hurtigt til de små lokale håndværksbagere og spurgte, om de var interesserede, og det var de! Jeg vil gerne arbejde på tværs af brancher, så vi kan støtte hinanden og løfte i flok.

Vores lokale folketingsmedlem Jan Johansen fra Munkebo kommer og klipper snoren over og releaser Hjemstavn Brødet på Eskelund bageri i Langeskov, lørdag 15/8 kl 10.00.

snap348

Eskelund Bageri i Langskov, Thomas Kirk, mobil 22981482 udtaler: ”Det er spændende at blive udfordret inde for det gamle bagerhåndværk. Nu er vi back to basis med den helt gamle tradition mellem brygger og bager.”

Clausens Bageri i Kerteminde, Jesper, mobil: 21621702, udtaler: ”Fantastisk historie, hvor vi kan lave noget, som supermarkedet ikke kan. Vi må arbejde sammen på de måder, vi kan.”

Søren Jakobsen, mobil: 52391940, Gastrome i Århus, udtaler: ”Vi er om nogen en restaurant, der gerne vil have fat i danske varer og i den grad nye varer. Så da Claus fortalte om den første Danske ølgær i 150 år, var vi helt på! Vi er i testfase med gæren lige nu, men insisterer på, at det skal lykkedes for os at præsentere vores gæster for endnu et unikt produkt.”

20150722_100417

 

Claus Christensen, Ejer, Brygmester, PhD

claus@munkebo-mikrobryg.dk

Munkebo Mikrobryg
Hundslevvej 141, 5300 Kerteminde, mobil: +45 50 66 70 05

Måske har Ladbykongen boet her…

Munkebo Bakke har gemt på en hemmelighed i 1100 år

Et af de smukkeste steder på Nordøstfyn er Munkebo bakke, hvorfra der er udsigt over hele Odense fjord og Kertinge Nor. Der er flere beviser på at Munkebo området har været beboet i meget lang tid. I Munkebo ser vi vikingegravhøje flere steder, der er masser af gamle små landsbyer samt et vikingeskib, nedgravet og bevaret. Ved Munkebotangen flyttede man vikingeskibene mellem de to fjorde, og egetræspæle er banket i Kertinge Nor for at beskytte mod angreb fra fjender på vandet.

20150630_152623

I foråret 2015 besluttede en gruppe Munkebo-borgere sig for at flytte det gamle Munkebo i modelstørrelse (Munkebo miniby) til Munkebo bakke, og et stykke skov på bakken blev ryddet for træer. 

Tilfældigvis kom en af Østfyns Museers frivillige forbi pladsen med en metaldetektor, og frem af mulden dukkede en lille sølvskat op, som en viking for 1100 år siden af en eller anden grund aldrig fik hentet igen. Arkæolog Malene Beck fra Ladby-museet blev tilkaldt, og en gravemaskine trak muldjorden af området. Dér under mulden afslørede konturerne af to huse fra vikingetiden sig.

613035_750_1079_0_0_0_0_2

613034_650_1079_0_0_0_0_2

 

 

 

 

 

Måske er det ligefrem hér, Ladbykongen har boet

Begge huse er på omkring 120 kvadratmeter, indrettet med et værelse i begge ender og – formentlig – ildsted i det centrale rum. Husene er af den såkaldte “Trelleborg-type”, som var datidens foretrukne liebhaverhus – nogenlunde samme type som vikingehuset i Bytoften ved Langeskov.

Malene Beck siger: “Husene er solidt byggede og utroligt velbevarede, og det var bestemt ikke hver mand, der boede i den slags huse. Det var kun stormænd og jarler, der havde råd til det. Der er tale om to beboelseshuse, men jeg vil tro, at der ét eller andet sted hér i nærheden har stået en stor hal, hvor stormanden selv har boet. Eller måske er det ligefrem hér, Ladby-kongen har boet,” siger Malene Beck.

Munkebo Mikrobryg er samarbejdspartner ved udgravningen

Museet, som allerede har et samarbejde med det lokale bryghus om at brygge den populære Ladbykongens Øl, modnet med egetræ fra produktionen af Vikingeskibet i Ladby, ringede og ville høre, om Munkebo Mikrobryg ville være med til at støtte udgravningen. Direktør Claus Christensen udtaler: “Vi blev kontaktet af det lokale museum for at høre, om vi ville støtte udgravningen. Vi er et lille bryggeri, men vi gør alt, vi kan, for at støtte lokale events, og selvfølgelig ville vi være med. Så vi kommer og er en del af udgravningen og følger udgravningen tæt for at lære mere om, hvordan vores forfædre har boet og levet i det område, som vi nu kalder Munkebo.

Program for fredag den 7. august på Munkebo Bakke:
• Kl. 14 og 16: Rundvisning og fortælling om vikingerne på Nordøstfyn.
• Kl. 14-17: Munkebo Kro serverer vikingemadpakker (pris 89 kr. inkl. most fra Nybro Frugtplantage).
• Kl. 14-17: Forskellige aktiviteter primært rettet mod børn, arkæologisk værksted, quiz, klæd dig som en viking m.m.
• Kl. 15-18: Mød detektorfolkene og prøv at bruge en detektor
• Kl. 14-18: Mød dragtlauget fra Ladby, og hør om hvordan de genskaber vikingetidens dragter.
• Kl. 14-18: Hør om planerne for Munkebo Miniby og mød bygmestrene.
• Kl. 14-18: Smag på Munkebo Mikrobrygs forskellige øl inspireret af vikingetiden. Brygmester Claus Christensen fortæller om øl og bryggeri.
• Kl. 18: Munkebo Kro serverer helstegt pattegris i bedste vikingestil. Pris pr. kuvert 198,-. Bestil plads på info@munkebokro.dk

Husk at der er Høstfest på Munkebo Bakke den 29. august 10-17. Gratis adgang, masser af kød på grillen og kolde fadøl fra 32 haner..

Direkte busser fra Odense og Kerteminde. 1000 sidepladser og 2000-4000 ståpladser. Hjemstavn Ale, Gyldenkam, Hel og Folkvang mm på fad.

Høstfest på Bakken

Koncert, fadøl, Munkebo Bakke, tre lækre ting i samme indpakning

Ny tradition med en årlig Høstfest med gratis adgang, af Munkebo Mikrobryg

For at opretholde en gammel tradition for at feste når høsten er kommet i hus og laderne bugner af forråd til vinteren, inviterer Munkebo Mikrobryg til Høstfest på Munkebo Bakke lørdag d. 29. August kl. 10.00-17.00.

Det er gratis at komme ind, så tag endelig din familie og dine venner med, der er masser af langborde. Vi søger for godt vejr og masser af kolde øl. Det sættes fuld strøm på rock-spaden når Jesper Hempler spiller op, godt støttet af de lokale Holmen Hustlers og Undercover fra Odense.

20150630_152601


Masser af mad og kolde fadøl
Vi servere masser af det rigtige øl fra vores sortiment som vores Hjemstavn Ale, Folkvang, Gyldenkam, Hejmdal, Valhal, Sindur og Gleipner og alle de andre fra vores store udvalg, helt frisktappet fra fad.

Der er fadøl fra det lokale bryggeri og masser af mad på grillen. Vi brygger også en frisk jordbær sodavand, specielt til lejligheden, 100% jordbær, ingen tilsætninger, det er lutter sommer på flaske.

Vi forventer mellem 2000-3000 glade gæster som medbringer den fede feststemning, så kom glad og være med at støtte denne fest, så den kan komme tilbage.

OPKALD: Vi har brug for hjælp til at tømme alle vores fadølskegs og alt grillmaden 

20150630_152623

Kommunes turistudviklingspuljen har bevilliget penge til marketing og støtter Høstfesten, så vi kan komme ud med reklame og få opmærksomhed om at der kommer koncert og Høstfest på Bakken. Men del gerne og invitere venner og familie, der er nok fadøl til alle.

Vi vil udlodde nogle VIP armbånd med x10 gratis fadøl. Ved vores årsdag den 1 august, hold øje med vores facebook side og lokale aviser.

2371952_685_457_0_0_0_0_2

grill01

 

 

 

 

 

 

Lokale bands og lokal SPAR Munkebo

Vi har booket nogle af de bedste lokale bands, der bliver rocket, musikken bliver skruet op og vi sætter gang i Bakken. Anja Borup Hansen fra Munkebo har været med til at korrigere høstfesten, så der er masser af lokale kræfter bag.

Den lokale SPAR Munkebo har indkøbt et lager af pølser og alt hvad vi har behov for, og vi kan hente hvad vi skal bruge løbende fra dem, det er lokalt samarbejde som skal fremhæves..

Tag bussen og kom til fest.

Kom og være en del af festen og tag dine venner med. Der er plads til 400 biler, bussen fra Kerteminde og Odense kører direkte til Høstfesten med kun 10 min gang, fra Munkebo bycenter.

ClausClaus Christensen, Ejer, Brygmester, PhDlogo_engelsk_color
claus@munkebo-mikrobryg.dk
Munkebo Mikrobryg
Hundslevvej 141, 5300 Kerteminde
Tel: 0045 50667005

 

 

Hjemstavn Ale, frisktappet og klar

Fynske bier har leveret grundstammen i den nye øl

20150424_085105 (1)

Munkebo Mikrobryg har isoleret egne gærceller til ølbrygning fra det lokale bistade, få meter fra bryghuset i den gamle Emmerlev Mølle, syd for Munkebo. I marts 2015 lånte Bryggeriet nogle af de første forårsbier fra biavler Asta Pedersen i Hundslev. Fra ti bier blev der isoleret og karakteriseret fire meget forskellige gærstammer. Den første øl kommer til at hedde Hjemstavn Ale og er brygget med en gærstamme, som smager af fersken og abrikos, og malt fra Refsvindinge Bryggeri. Det er meget sjældent i Danmark, at et bryggeri isolerer deres egen gær og Munkebo-brygmesteren har isoleret gæren med de samme gamle teknologier fra 1800-tallet, som er blevet brugt af forskere på universiteterne igennem århundreder.

10641229_1488317608096814_5726004515891328468_nTuristchef Dorte Frandsen klipper den røde snor og frigiver dermed Hjemstavn Ale

Et lille stykke Danmarkshistorie bliver frigivet af Turistchef Dorte Frandsen fra Kerteminde Kommune, som klipper den røde snor og dermed officielt frigiver Hjemstavn Ale. Det hele sker på Torvet i Kerteminde, lørdag den 18. juli kl. 11.00 under Kirsebærfestivalen, og gratis smagsprøver bliver delt ud, så alle kan smage den nye øl fra Munkebo.

 

Fadøllet er klar fra både Christian Firtal og Sir Club i Odense, og Specialbutikkerne på Fyn som Vinoble, H.J.Hansen, Vinens Verden til Købmandsgården i Kerteminde melder klar til at kunne håndtere efterspørgslen.

Hjemstavn Ale bliver en serie af forskellige øl

Direktør og brygmester Claus Christensen udtaler: ”Nu er det endelig lykkedes os at isolere vores egen gærstamme til øl, noget vi har arbejdet på i 1½ år. Vores team hviler ikke og er allerede i gang med at teste, om vi kan brygge en Hjemstavn X Ale på 10% med samme  gærstamme. Vi vil elske at brygge en øl, som har fuld power på aromaen, og skabe en øl med en så intens og lækker duft, at man næsten ikke nænner at drikke den.”
snap322

 

images

Claus Christensen, Ejer, Brygmester, PhD

Munkebo Mikrobryg

Hundslevvej 141, 5300 Kerteminde
Tel: 0045 50667005

 

 

 

Ølsmagning på slottet – og andre steder

Hvis I har lyst til at høre om den rejse, som øllet bliver kommer ud på i forbindelse med brygningen kan I prøve at invitere vores brygmester til at fortælle historien bag Munkebo Mikrobryg, og dertil byder vi på smagning af 8 forskellige øl. Det kan enten foregå i kælderen på Ulriksholm Slot – eller ved et arrangement efter eget ønske.

Vi fortæller, hvordan malt og humle bliver fremstillet, og om vores søgning efter råvarer i lokalområdet.

20150630_160213

20150701_152804 20150701_152921oebeakslunde01

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi beretter om vores forskning i at isolere egen gær sammen med en masse anden baggrundsviden, og et par timer i den gamle slotskælder er et unikt gavekort og rammen om en mindeværdig aften.

Man kan booke en aften, hvis man er minimum 50 personer.

Skriv til info @ munkebo-mikrobryg.dk

Med venlig hilsen

Claus Christensen

Claus 05