Om bryggeriet

Vores vision er at brygge godt øl med respekt for de gamle traditioner og oprindeligt håndværk. Brygmester Claus Christensen er uddannet forsker ved København Universitet, og han har med hjælp fra lokale bier isoleret vores egne gærstammer, som giver noter af for eksempel fersken/abrikos og af hindbær/kirsebær.

Vi har ledt i skovbunden efter egnet humle. Det tog flere års søgning, før vi fandt forskellige humleplanter, som giver aroma af citrus, grannåle og appelsin. På vidt forskellige fynske lokaliteter som ved tigerburet i Odense Zoo tog vi ud for at for at finde egnet humle. Nu dyrker vi humle på vores egen humlemark, hvor vi planter stiklingerne, som vi tog med hjem fra gårde, hække eller skove, hvor den vilde humle vokser.

20150923_133158

20150424_085105 (1)IMG_20160322_174641snap363

 

 

 

 

Vores Hjemstavn Dansk Ale er baseret på gamle familietraditioner. Brygmester Claus Christensen kender dem fra sin egen familie, hvor traditionerne blev holdt i hævd på de fynske husmandsgårde, når de bryggede øllet til gæster og hverdag.
Når vi brygger Hjemstavn fastholder vi en urgammel tradition i forlængelse af familiens gennemprøvede opskrifter.

Vores normale sortiment er bredt og rummer alt fra friskbrygget hvedeøl over aromatisk fransk Bière de Garde, humlet amerikansk IPA, pale ales og porter med saltlakrids, engelsk vildgær med smag af hest og stald til øl modnet med egetræ fra det lokale vikingeskib.

Vi brygger forskellige steder i Danmark og udlandet, hvor vi kan finde en ledig tank – indtil den dag, da vi er klar med egne tanke.

Vores hyggelige gårdbutik har åben hver fredag 15-18.  Her finder I lækre sager, før de kommer i butikkerne i resten af landet og helt specielle aftapninger, som ikke findes andre steder i landet.